Foreningens historie

Foreningen udspringer af den gamle forening Allerup-Davinde Husholdningskreds.

Af Allerup-Davinde Husholdningskreds' gamle protokol fremgår det, at den afholdt sin første generalforsamling i Allerup Forsamlingshus den 8. nov. 1950.

Husholdningskredsen var på det tidspunkt en kreds under Nordfyns Landboforening og fik besøg af konsulenter, ansat af landboforeningen. Emner for konsulenten var dengang bl.a. ’Forenkling af det daglige arbejde for husmoderen’.

Der blev dengang afholdt kurser i kjolesyning og håndarbejde - temaer som stadig er aktuelle i foreningens regi. Konsulenterne arrangerede dengang maddemonstrationer og holdt foredrag, bl.a. om frysning og sidenhen om køleskabets brug og renholdelse.

I 1966 havde blev den første studiekreds med emnet ’Familien på Vej’ afholdt. Sidenhen blev studiekredsen til en litteraturkreds, der bl.a. tog på udflugter og besøgte fx Christiania og Christiansborg.

Medlemstallet lå dengang fra 40 til 80, alle fra lokalsamfundet. I firserne og halvfemserne gik medlemstallet ned ad bakke. Det blev dyrt at være medlem af landboforeningerne, så den daværende bestyrelse valgte at melde kredsen ud. På den måde opstod en selvstændig husholdningskreds, registreret i Odense Kommune som en forening under folkeoplysningsloven. Navnet blev samtidigt ændret til: Allerup-Davinde Husholdningskreds.

I årene har foreningen udbudt både debatskabende aktiviteter, så vel som madlavning for mænd, knipling, litteraturkreds, blomsterbinding og forskellige bevægelsesaktiviteter.

I 2020 fik Allerup-Davinde Husholdningskreds ny bestyrelse, som valgte at flytte alle aktiviteter væk fra lokalområdet, og dermed lukke ned i lokalområdet.

Den gamle bestyrelse fra Allerup-Davinde Husholdningskreds valgte derfor at opstarte en ny forening, som går tilbage til de tidligere formål med at skabe folkeoplysende kurser, udflugter og arrangementer i lokalområdet omkring Thorup, Allerup, Davinde, Birkum og omegn. Thorup Husflid blev dermed oprettet d. 2. juli 2020.

KONTAKT


Thorup Husflid
Thorupvej 2, st. tv.
Thorupvej 70
5220 Odense

Skoleleder: Jette Knudsen

Telefon: 24 60 36 85

Mail: mail@thorupmaskinstation.dk

CVR: 41488077


Medlem af Fora
;